Så skete det igen - 20 minutter i kedsomhedens tegn!

Så skete det igen – 20 minutter i kedsomhedens tegn!


Kommer lige fra et arrangement med både helt store og mellemstore virksomheder, der skulle præsentere sig selv på en større scene.

Og her undrer det mig, at de fleste virksomheder har specialister til at udvikle, sælge, lede, organisere, administrere, lave sund frokost og gøre rent -   
men ikke har folk, der er lige så specialiserede til at præsentere virksomheden.

Fordi man er et unikum til udvikling, salg eller ledelse – er man ikke nødvendigvis en guldrandet og inspirerende præsentatør.
I dag bliver de mennesker, der performer udadtil, opfattet som repræsentanter for virksomhedens brand og succes på markedet – så det er et farligt sted at gamble, hvis man ikke har en super m/k på podiet. Omvendt kan en dygtig formidler skabe store værdier for virksomheden.

De færreste – af selv de dygtigste medarbejdere - er dedikerede performere fra naturens side. – Men der kan arbejdes med performancedelen hos den enkelte, så den bliver et aktiv for virksomheden på linje med f.eks. udviklingsafdelingen.


Dernæst bør man vel også som virksomhed tage det hensyn, at de sagesløse deltagere, der har valgt at ofre deres tid på at se og lytte -  ikke tænker: Nu har jeg endnu engang spildt 20 minutter på et irrelevant indlæg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar